Vejledning

Som kursist bliver du tilknyttet en socialfagligt uddannet vejleder, som hjælper med afklaring vedrørende uddannelse, arbejde og dit forsørgelsesgrundlag som aktiveringsberettiget.

Herudover tilbydes også mere personlig vejledning.

Vejledningen starter den dag, du kontakter os. Det er skolens vejledere, som fremviser skolen, og det er hos dem du tilmelder dig. Det er også hos vejlederne, du får svar på dine spørgsmål omkring mødetider, fag, skemasammensætning, timetal, jobplan m.m.

Det er vejlederne der holder kontakten til de kommunale myndigheder, herunder notatskrivning og afslutningspapirer.