Lille Skole for Voksne Nordjylland

Lille Skole for Voksne i Nordjylland er en forening, der tilbyder undervisning for psykisk sårbare mennesker i henhold til lov om folkeoplysende voksenundervisning. 

Skolen er godkendt i Jammerbugt, Brønderslev, Hjørring, Vesthimmerland, Rebild, Mariagerfjord og Aalborg Kommune.

Medarbejdere

anita-new.jpg

Anita Weje

anita@sindskole.dk

henrik-new.jpg

Henrik Johansen

hjohansen@sindskole.dk

Hensyntagende undervisning

Undervisningen på Lille Skole for Voksne sker under hensyntagen til din psykiske sårbarhed. Du er berettiget til at gå til hensyntagende undervisning, hvis du ikke kan følge et almindelige hold inden for det pågældende emne. Hensyntagende undervisning har færre kursister pr. hold. Det varierer fra 6-8 kursister pr. hold afhængig af hvilken kommune kurset afholdes i. Der er således mulighed for at tage individuelle hensyn til dine problemer. 

Ved første mødegang kan du  skulle skrive under på en deltagererklæring, hvor du bekræfter, at du er ”handicappet” i forhold til emnet. 

Deltagerbetaling
Der opkræves en deltagerbetaling for alle vores kurser. Deltagerbetaling varierer fra kommune til kommuner da de forskellige kommuner giver forskellige tilskud til folkeoplysende voksenundervisning.

Du skal være opmærksom på at der på nogle kurser er udgifter til materialer. 

Tilmelding
Du kan tilmelde dig her på hjemmesiden. Find det kursus du er interesseret i ude i kursusoversigten til venstre, åben filen og tilmeld dig under kurset. Har du problemer med at tilmelde dig her på hjemmesiden er velkommen til at ringe til os eller komme ind på skolen.

Når der er kursister nok tilmeldt til at kurset kommer i gang vil du modtage bekræftelse og et girokort. 

Din tilmelding kan være afgørende for om et hold kommer i gang. Vi tilbagebetaler ikke deltagerbetaling, heller ikke selv om du stopper på holdet.