Kreativt værksted

Klub OnSide giver dig, i samarbejde med Lille Skole for Voksne, mulighed for at være kreativ og eksperimenterende på flere forskellige områder inden for det kreative og kunstneriske område.

Værkstedet er for alle, både begyndere og øvede. Der kræves ingen særlige forudsætninger. Du kan arbejde med akrylmaleri, akvarel, collage, tegning, skulptur, keramik og modellering af figurer, dekorering af træting, syning og design.

Værkstedet har tilknyttet en underviser, som hjælper, støtter og inspirerer dig i din kreative og kunstneriske udfoldelse, og du bliver en del af et skabende fællesskab med mulighed for idéudveksling og afprøvning af nye teknikker og processer.

Værkstedet har åben mandag og torsdag fra kl. 17.45 – 20.30.